I dag er der 
6
6
 ledige stillinger på bibliotekarjob
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
VIA University College

VIA University College

|
Midtjylland
|
Indrykket 23-12-2019

VIA Bibliotek søger bibliotekar/informationsspecialist til Campus Silkeborg

Vil du være med til at skabe fremtidens uddannelsesbibliotek sammen med os?

 

Et moderne uddannelsesbibliotek er fuldt integreret i uddannelsesinstitutionens kerneopgave. Hvad enten det drejer sig om at understøtte forskningsprocesser eller læreprocesser i samskabelse med studerende og ansatte, at stille fysiske eller virtuelle læringsmiljøer til rådighed, at skabe den nødvendige informationsinfrastruktur eller at bidrage til Studieaktivitetsmodellen. Hovedopgaven i VIA Bibliotek vil i de kommende år være at anvende vores ekspertise og ressourcer på den mest optimale måde til gavn for de 19.000 studerende og 2.000 ansatte, der er tilknyttet VIA University College og dermed de 10 VIA Biblioteker.

 Det kræver udover traditionelt kvalitetsbetonet biblioteksarbejde også en udvikling af VIA Biblioteks eksterne og interne samarbejdsform, læringsformer, fysisk og virtuel tilstedeværelse, udnyttelse af ny informationsteknologi og effektive kommunikationskanaler. Opgaverne løftes i et partnerskab med uddannelserne og de studerende.

 

 Hvis du har kompetencerne samt lyst til, sammen med os, at løfte disse opgaver, modtager vi meget gerne en ansøgning fra dig. Din primære opgave vil være kontaktbibliotekar på Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg. Biblioteket tilhører Biblioteksklynge SYD, som dækker Campus Horsens, Silkeborg, Ikast og Herning. Du skal være indstillet på, i samarbejde med dine kolleger i klyngen, at arbejde på flere adresser.

 

Dine arbejdsopgaver:

 

  • Varetage og videreudvikle undervisning og vejledning for studerende og undervisere i informationssøgningsmetoder, kildevurdering og referencehåndtering

  • Afholde kurser og udvikle nye undervisningstiltag i samarbejde med de faglige miljøer, bl.a. ved anvendelse af nye læringsformer

  • Team- og projektopgaver på tværs af VIA Bibliotek, fx Team Ophavsret formidler af ophavsret til ansatte og studerende

  • Deltage i den daglige praktiske opgaveløsning

 

 

Dine kompetencer:

 

  • Relevant informationsvidenskabelig akademisk uddannelse, fx cand. scient. bibl. eller lign.

  • Erfaring med at skabe læring gennem undervisning og vejledning

  • Undervise på engelsk

  • Erfaring med at understøtte og udvikle de studerendes og ansattes informationskompetencer

  • Erfaring med at arbejde brugerorienteret og brugerinvolverende i implementeringen af informationsteknologier

  • God til at skabe relationer og opsøge samarbejdspartnere

  • Fleksibel og omstillingsparat

 

 

Løn- og ansættelsesforhold:

Ansættelse sker i henhold til Overenskomsten for akademikere i staten eller anden relevant overenskomst.

Hovedarbejdssted er Campus Silkeborg, men der må forventes aktiviteter i hele Region Midtjylland.

Stillingen er normeret til 30 timer.

Stillingen refererer til biblioteksleder Anne Marie Lind Danielsen.

 

Er du interesseret?

Ansøg stillingen online på vores rekrutteringssystem og vedlæg ansøgning, CV og eventuelle referencer.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte biblioteksleder Anne Marie Lind Danielsen, e-mail: amd@via.dk, telefon: 8755 1682.

Ansøgningsfrist er mandag den 27. januar 2020 kl. 12:00.

Stillingen ønskes besat den 1. marts 2020 eller snarest muligt herefter.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler onsdag den 5. februar 2020. En eventuel 2. samtalerunde vil blive afholdt mandag den 24. februar 2020.

 

Om VIA University College

VIA er en professionshøjskole og en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner. Vi uddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører og designere i samarbejde med arbejdslivet og med afsæt i forskning. I fællesskab leverer vi fremragende uddannelser til alle vores studerende, så de med mod, passion og nysgerrighed sætter aftryk på samfundet. Vi arbejder dedikeret for at inddrage FNs verdensmål i alle vores uddannelser, og i 2019 er VIA for tredje år kåret som årets entreprenante uddannelsesinstitution.

VIA i runde tal: 20.000 studerende på flere end 40 professionsbacheloruddannelser. 20.000 studerende og kursister om året på diplomuddannelser og andre efter- og videreuddannelsesforløb. 2.100 medarbejdere fordelt på otte campusser i Region Midt.

 

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: http://www.via.dk/da/om-via/job/personoplysninger.

VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

 

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/.

Kontakt

VIA University College

Nattergalevej 1
8600
Silkeborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
23-12-2019
Udløber:
27-01-2020
Kviknummer:
LJA-78358548
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Bibliotek og information
Beliggenhed
Lignende job
Rebild Kommune
Rebild, Nordjylland
Frist:
05-10-2020
Skive Bibliotek
Skive, Vestjylland
Frist:
25-09-2020