I dag er der 
6
6
 ledige stillinger på bibliotekarjob
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Tårnby Kommunebiblioteker

Tårnby Kommunebiblioteker

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 13-07-2020

Tårnby Kommunebiblioteker søger dynamisk og talentfuld bibliotekar med brændende interesse for formidling af faglitteratur, ansættelse 1.9.2020 eller snarest derefter 37 timer

Formidling af faglitteratur er et af Tårnby Kommunebibliotekers fokusområder i 2021. Vi søger derfor en kompetent kollega, som kan være med til at udvikle vores formidling til alle typer læsere af faglitteratur, lige fra skoleeleven, over den nysgerrige læser til den bruger, som ønsker at fordybe sig i kompliceret fagligt stof.

 

Da formidlingsindsatsen for de faglitterære ressourcer dækker både digitale såvel som fysiske materialer, er det afgørende, at du forstår brugernes behov, og at du gennem dialog kan inspirere til gode løsninger.

 

Hos os har du rig mulighed for at se dine idéer blive til virkelighed, da vi arbejder med en udviklingsproces med rum til, at nye tiltag kan blive afprøvet og tilpasset inden de bliver fuldt realisereret.

 

Du bliver en vigtig medspiller i Team Viden, som består af 12 kompetente og nysgerrige kollegaer, der hver dag deler ud af deres fagkundskab og medvirker til at omsætte viden til handlekraft, uanset om det er litteratur, viden, læring, kreativitet eller kultur som efterspørges.

 

Udover at have fokus på formidling af faglitteratur, vil du deltage i det daglige arbejde med vagter, læring, materialepleje og arrangementsafvikling.

 

Vi forventer:

  • Du er uddannet bibliotekar DB eller Cand. Scient. Bibl.

  • Du kan formidle litteratur

  • Du har en stærk interesse for faglitteratur

  • Du har lyst til at udvikle nye formidlingstilbud og metoder

  • Du har lyst til at betjene, servicere og inspirere både børn og voksne.

 

Vi kan tilbyde dig:

En stilling på 37 timer med skiftende arbejdstider, en ugentlig aftenvagt samt aftenvagt hver niende fredag og weekendturnus hver 5. lørdag og hver 10. søndag på et bibliotek i udvikling, hvor der aldrig er langt fra idé til handling.

 

Tårnby Kommunebiblioteker har et højt aktivitetsniveau fordi vi sammen med borgerne udvikler bibliotekets tilbud. Så vi er et travlt bibliotek, hvor kompetente medarbejdere hver dag omsætter idéer til oplevelser og viden til handlekraft, med særlig vægt på kerneydelserne: Læsning, læring, arrangementer og betjening af borgerne.

 

Tårnby Kommunebiblioteker har 60 ansatte og Tårnby Kommunebiblioteker er det biblioteksvæsen, der har Danmarks længste betjente åbningstid.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med Forbundet Kultur og Information efter forhandling.

 

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og der indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

 

Værdigrundlag og perspektiv for Tårnby Kommunale Forvaltning samt hvilke personalegoder Tårnby Kommune tilbyder, kan ses her.

Yderligere oplysninger

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til Biblioteksleder Bente Nielsen 32460590.

 

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge torsdag den 20.august.

 

Ansøgning

Ansøgning med dokumentation for uddannelse, oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående link. Vær opmærksom på, at Tårnby Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du bedes derfor så vidt muligt søge stillingen via nedenstående link. Såfremt du søger stillingen pr. brev, skal dette indeholde de samme oplysninger, som kræves af det elektroniske rekrutteringssystem.

 

Behandling af personoplysninger

Tårnby Kommune er dataansvarlig for de personoplysninger, som du registrerer og sender til kommunen via rekrutteringssystemet eller på anden vis ved ansøgning om job.

 

Oplysningerne vil alene blive brugt i rekrutteringsprocessen. Medlemmer af ansættelsesudvalget, for den stilling du søger, får adgang til dine registrerede personoplysninger i den tid rekrutteringsprocessen løber. Behandlingen af oplysningerne vil naturligvis være fortrolig og sikker.

 

Vi opbevarer din ansøgning samt øvrige oplysninger i op til 6 måneder efter endt rekrutteringsproces. Herefter slettes de automatisk.

 

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder. Herunder ret til at se de personoplysninger du har registreret hos os og ret til sletning af oplysninger. Læs i øvrigt her om dine rettigheder. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder skal du kontakte Tårnby Kommune, Organisations- og Personaleafdelingen. Adresse: Amager Landevej 76, 2770 Kastrup. Telefon: 3247 1280. E-mail: op2@taarnby.dk.   

 

For henvendelse vedrørende den ledige stilling se kontaktoplysninger under overskriften 'Yderligere oplysninger'.

 

Har du spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger, og til hvordan dine rettigheder bliver udøvet i henhold til databeskyttelsesreguleringen, kan du kontakte Tårnby Kommunes databeskyttelsesrådgiver. Send e-mail sikkert: Link til Borger.dk

Telefon: 3247 1230. Ved brev: Tårnby Kommune, Organisations- og Personaleafdelingen, Amager Landevej 76, 2770 Kastrup, Att.: Databeskyttelsesrådgiver.

Kontakt

Tårnby Kommunebiblioteker

Kamillevej 10
2770
Kastrup
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
13-07-2020
Udløber:
09-08-2020
Kviknummer:
LJA-80649740
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Bibliotek og information
Beliggenhed
Lignende job
Rebild Kommune
Rebild, Nordjylland
Frist:
05-10-2020
Skive Bibliotek
Skive, Vestjylland
Frist:
25-09-2020