I dag er der 
1
1
 ledige stillinger på bibliotekarjob
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Roskilde Bibliotekerne

Roskilde Bibliotekerne

|
Midtsjælland
|
Indrykket 09-07-2018

Roskilde Bibliotekerne søger en engageret børnebibliotekar til barselsvikariat

Har du lyst til at arbejde i et livligt og velbesøgt børnebibliotek sammen med engagerede kolleger? Så er du måske vores barselsvikar 

I Børn & Unge har vi fokus på at skabe det bedste bibliotekstilbud for de 0-16 årige og deres familier i hele kommunen. Vi er et aktivt og udadvendt børnebibliotek der samarbejder med mange forskellige regionale og kommunale aktører og institutioner. I løbet af de kommende år skal vi have ny hovedindgang på hovedbiblioteket, bygge nyt lokalbibliotek i Viby og etablere børnekulturhus i Roskilde centrum. 

 

Dine opgaver: 

  • Moderation af Biblo.dk og samarbejde med Coding Pirats
  • Afvikle booktalks, biblioteksorienteringer og Biblo-kampagner for skoleklasser sammen med kolleger
  • Indgå i arbejdet med børnedelen af bibliotekets hjemmeside www.roskildebib.dk
  • Samarbejde med kolleger om de daglige driftsopgaver i et travlt børnebibliotek
  • Udlånsvagter på hovedbiblioteket og lokalbiblioteket i Jyllinge

 

Vi forventer: 

  • At du er uddannet Bibliotekar D.B. eller cand.scient.bibl.
  • At du har praktisk erfaring med børnebiblioteksarbejdet
  • At du er udadvendt og parat til at bruge dig selv i formidlingen, når du f.eks. inspirerer skoleklasser til læselyst eller afvikler arrangementer
  • At du har lyst at indgå i planlægning, udvikling og afholdelse af arrangementer og aktiviteter i både børnebiblioteket og det kommende børnekulturhus
  • At du trives i et travlt miljø med mange forskellige opgaver og samarbejdspartnere

 

Roskilde Bibliotekerne er Centralbibliotek for region Sjælland og Bornholm. Vi er en stor og velfungerende organisation baseret på samarbejdet på tværs. 

Hér er højt til loftet og mange muligheder og udfordringer. 

Alle medarbejdere er p.t. samlet på hovedbiblioteket og man dækker vagter på både hovedbibliotek og lokalbibliotekerne. I arbejdstiden indgår 1-2 aftenvagter om ugen og p.t. weekendvagt hver 5.uge. Vi holder åbent om søndagen i vinterhalvåret. 

Løn og ansættelsesvilkår er efter overenskomst mellem AC og KL. 

Stillingen er et barselsvikariat på 30 timer ugentligt i perioden 1. oktober 2018 - 31. marts 2019, med mulighed for forlængelse. 

Du kan få flere oplysninger om stillingen hos leder for Børn & Unge Henriette Dybdal, telefon 4631 5017/mobil 2336 0402 i perioden 9.8.-26.8.  

Ansøgningsfristen er d. 26. august 2018. Der afholdes ansættelsessamtaler i uge 36. 

Du kan læse mere om Roskilde Bibliotekerne på www.roskildebib.dk

I Roskilde Kommune sætter vi borgeren først. Vi handler, tager ansvar og skaber velfærd sammen. Vi prioriterer høj faglighed og engagement og skaber resultater, der giver mening for vores borgere. Det gør vi gennem tillid og mod. Roskilde Kommune har 87000 borgere og er en attraktiv og meningsfuld arbejdsplads for i alt 7500 medarbejdere.

Kontakt

Roskilde Bibliotekerne

Dronning Margrethes Vej 14
4000
Roskilde
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
09-07-2018
Udløber:
26-08-2018
Kviknummer:
LJA-63183064
Jobtype:
Deltid
Vikar/barsel
Arbejdsområde:
Bibliotek og information
Beliggenhed
Lignende job
Randers Bibliotek
Frist:
14-12-2018