Kontakt

Tårnby Hovedbibliotek

Adresse
Kamillevej 10
2770
Kastrup
Danmark
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Tårnby Hovedbibliotek

Tårnby Hovedbibliotek

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 12-03-2019

Ambitiøst bibliotek søger dynamisk børnebibliotekar med interesse for early literacy

Har du lyst til at sætte din faglighed i spil på et bibliotek i udvikling, hvor du især skal arbejde med formidling til de mindste børn?

 

Er du empatisk og god til at være i øjenhøjde med børn, og kan du gøre en forskel i arbejdet med at fremme sprogudviklingen for de mindste via målrettede indsatser til forældre og daginstitutioner?

 

Early literacy er et af Tårnby Kommunebibliotekers fokusområder i 2019-2020. Vi søger derfor en kompetent kollega, som kan være med til at udvikle vores formidling til førskolebørn, forældre og daginstitutioner.

 

Du bliver en vigtig medspiller i Team Oplevelse, som består af 17 kompetente og nysgerrige kolleger, som hver dag deler ud af deres fagkundskab og medvirker til at give brugerne den bedste oplevelse, hvad enten de kommer for at låne en god bog eller for at deltage i et af vores mange arrangementer.

 

Du bliver samtidig en af 10 medarbejdere, som arbejder med børnebiblioteket på tværs af organisationen. I 2019 skal vi arbejde med en ny indretning af børnebiblioteket, så det i højere grad støtter op om literacy for børn i alle aldre.

 

Udover at have fokus på vores tilbud til de mindste børn vil du deltage i det daglige arbejde med vagter, materialepleje, biblioteksorientering og arrangementsafvikling for børn.  

 

Vi forventer at:

  • Du er uddannet bibliotekar DB eller Cand. Scient. Bibl., gerne med fag inden for børnekultur eller børnelitteratur.

  • Du har erfaring med at formidle børnelitteratur og børnekultur.

  • Du har interesse for early literacy og sprogudvikling for førskolebørn.

  • Du har lyst til at videreudvikle samarbejdet mellem biblioteket og daginstitutionerne.

  • Du har lyst til at betjene og servicere både børn og voksne.

 

Vi tilbyder en stilling på 37 timer med skiftende arbejdstider, aftenvagter samt weekendturnus hver 5. lørdag og hver 10. søndag på et bibliotek i udvikling, hvor der er aldrig langt fra idé til handling.

 

Tårnby Kommunebiblioteker har stor succes med stigende udlånstal og et højt aktivitetsniveau. Vi er et travlt bibliotek, hvor kompetente medarbejdere hver dag omsætter idéer til oplevelser og viden til handlekraft, med særlig vægt på kerneydelserne: læsning, læring, arrangementer og betjening af borgerne.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med Bibliotekarforbundet efter forhandling.

 

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

 

Værdigrundlag og perspektiv for Tårnby Kommunale Forvaltning samt hvilke personalegoder, Tårnby Kommune tilbyder, kan ses her

 

Yderligere oplysninger

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til teamkoordinator Mette Heinesen på telefon 32 46 05 65 eller biblioteksleder Bente Nielsen på telefon 32 46 05 90.

 

Ansøgningsfrist er tirsdag den 2. april 2019.

 

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i 9.april 2019

 

Ansøgning

Ansøgning med dokumentation for uddannelse, oplysninger om eventuel tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse med bilag sendes via nedenstående link. Vær opmærksom på, at Tårnby Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du bedes derfor så vidt muligt søge stillingen på nedenstående link. Såfremt du søger stillingen pr. brev, skal dette indeholde de samme oplysninger, som kræves af det elektroniske rekrutteringssystem.

 


Praktisk information
Oprettet:
12-03-2019
Udløber:
02-04-2019
Kviknummer:
LJA-71500102
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Bibliotek og information