I dag er der 
7
7
 ledige stillinger på bibliotekarjob
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
DTU

DTU

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 04-06-2020

Informationsspecialist til universitetsbiblioteket

DTU Bibliotek søger en informationsspecialist, der primært skal arbejde med registrering af forskningspublikationer i DTU Orbit samt digitalisering og formidling af teknisk kulturarv.

Motiveres du af at levere excellent service og et tæt kollegialt samarbejde på et af Europas mest ambitiøse forskningsbiblioteker, så er du måske den nye kollega, vi søger.

De primære ansvarsområder

DTU vægter at bevare og formidle den danske teknologihistorie, og du vil blive nøgleperson i et projekt drevet af DTU Bibliotek, hvor en række fonde støtter digitalisering og formidling af teknisk kulturarv.

DTU Bibliotek har ansvaret for den centrale forskningsregistrering for DTU og sammen med gode kollegaer, vil du få ansvaret for registreringen af forskningspublikationer for en række institutter på universitetet.

Vores forventninger

Du er uddannet som bibliotekar DB eller cand. scient. bibl. og fagligt karakteriseret ved:

  • At have både interesse og erfaring med digitalisering af historisk materiale

  • At have både interesse og erfaring med tværfagligt samarbejde med interne og eksterne tekniske specialister (scanningsleverandører, systembibliotekarer, backend/frontend programmører m.fl.)

  • At have kendskab til videnskabelig publicering, forskningspublikationer og forskningsdata

  • At have solid erfaring med forskningsregistrering i Elseviers Pure platform

  • At have god erfaring med tæt dialog med universitetets forskere hvad angår Open Science

  • At have gode engelske sprogkundskaber

  • At kunne indgå i vagtordningen for bibliotekarer

  • At kunne undervise i emner relateret til forskningsregistrering og på sigt undervise i andre biblioteksrelaterede emner såsom informationssøgning, databaser m.m.

  • Personligt er du karakteriseret ved:

  • at være decideret teamplayer og udstråle godt humør

  • at være grundig, detailorienteret, omhyggelig og ansvarsfuld

  • at kunne arbejde selvstændigt

  • at være god til at arbejde på tværs af en organisation

  • at være nysgerrig og initiativrig

 

Hvad tilbyder vi

Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og hvor der ikke er langt fra den gode idé til handling og hvor innovation er et nøgleord. DTU Bibliotek har en uformel omgangsform og en dagligdag præget af samarbejde på tværs og den optimale udnyttelse af hinandens faglighed og ekspertise. Som medarbejder på DTU Bibliotek vil du blive kollega til ca. 40 engagerede kolleger. Vi prioriterer faglig udvikling, høj trivsel og arbejdsglæde i det daglige.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for Akademikere i Staten (AC) eller anden relevant overenskomst.

Arbejdsstedet er DTU Lyngby campus.

Ansøgning og kontakt

Vi skal modtage din online ansøgning senest den 19. juni 2020. Åbn linket Ansøg online, hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Jens Damm Fledelius på 2371 2275 eller jedf@dtu.dk. Læs mere om DTU Bibliotek på www.bibliotek.dtu.dk.

Vi ønsker ideelt stillingen besat senest pr. 1. august, og ansættelsessamtaler planlægges gennemført online via Zoom i løbet af uge 26.

Alle interesserede uanset alder, køn, race, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Teknologi for mennesker

DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FNs 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar vision om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den vision lever den dag i dag. DTU har 11.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. Vores hovedcampus ligger i Kgs. Lyngby nord for København, og vi har campusser i Roskilde og Ballerup samt i Sisimiut i Grønland.


Kontakt

DTU

Anker Engelunds Vej 1
2800
Lyngby
Praktisk information
Oprettet:
04-06-2020
Udløber:
19-06-2020
Kviknummer:
LJA-80396555
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Bibliotek og information
Beliggenhed
Lignende job
Roskilde Universitetsbibliotek
Roskilde, Midtsjælland
Frist:
07-08-2020
Syddansk Universitetsbibliotek
Odense, Fyn
Frist:
11-07-2020