I dag er der 
8
8
 ledige stillinger på bibliotekarjob
Gem annonce
Odense Bibliotekerne

Odense Bibliotekerne

|
Fyn
|
Indrykket 05-03-2019

Engagerede børne- og ungebibliotekarer til Odense Bibliotekerne

Brænder du for børnebiblioteket og er vild med at udvikle og prøve nye ting af? Så er du måske vores nye kollega i Team Børn ved Odense Bibliotekerne.

 

Vi skal bruge hele to nye børnebibliotekarer i team Børn.

 

Om os

Team Børn er forankret i Odense Hovedbibliotek i Borgernes Hus, hvor børne- og ungeafdelingen ligger centralt i huset. Vi betjener brugere i alle aldre i vores tre områder i Borgernes Hus småbørnsområdet, tweensområdet og ungeområdet.

 

Om stillingerne

De to stillinger er forankret i Team Børn med fokus på brugerbetjening, materialepleje, arrangementer, biblioteksorienteringer, undervisning, pakning af depoter til byens børnehaver og meget mere. Der vil være rig mulighed og lejlighed til at indgå i relationer og projekter med kolleger fra teamet, andre teams/afdelinger og eksterne samarbejdspartnere. Du vil blive en del af et velfungerende team, hvor der vil være masser af potentiale for faglig og personlig udvikling på et af landets største folkebiblioteker.

 

Særlige fokusområder i stilling 1 er:

 

  • Tovholder på bibliotekets samarbejde med skolerne i Odense

  • Udvikling af nye tilbud til skolerne med fokus på læselyst, teknologiforståelse og kildekritik

  • Formidling af børne- og ungebibliotekets tilbud på hjemmeside, Facebook, Instagram og andre relevante medier

  • Udvikle et nyhedsbrev for børnefamilier

  • Indgå i bibliotekets webredaktion og redaktion for sociale medier

  • Indgå aktivt i planlægning og afviklingen af festivalen Magiske Dage, som biblioteket står for i efterårsferien

  • Forskellige opgaver i forbindelse med materialevalg på børne- og ungeområde

 

 

Særlige fokusområder i stilling 2 er:

 

  • Tovholder for børne- og ungearrangementer i Borgernes Hus

  • Udvikling af nye tilbud til børnehaver og dagplejere i Odense med udgangspunkt i nyoprettede børnehavebiblioteker

  • Deltagelse i projektet Bibliotekernes Sprogspor

  • Et særligt fokus på bibliotekets tilbud til tweens herunder tweens tirsdage og fantasy fanklub

  • Indgå aktivt i planlægning og afviklingen af festivalen Magiske Dage, som biblioteket står for i efterårsferien

  • Forskellige opgaver i forbindelse med materialevalg på børne- og ungeområde

 

 

Du bedes skrive i din ansøgning, hvilken stilling du er mest interesseret i.

 

Om dig

Vi forventer, at du er uddannet bibliotekar DB eller cand.scient.bibl. eller har en anden egnet uddannelse inden for kultur og/eller samfundsforhold.

 

Derudover forventer vi, at du:

 

  • Er kreativ, initiativrig, udadvendt og engageret i dit arbejde

  • Har gode relationskompetencer

  • Du kender til børn og unges mediebrug og ved hvad, der rør sig både inden for film, spil, musik og litteratur og kan formidle det, såvel online som i og uden for det fysiske rum

  • Er godt tilpas både i professionelt projektarbejde og helt nede på gulvet blandt børnene i biblioteket

  • Sætter pris at være en del af et team, men kan også selv tage ansvar og arbejde på egen hånd

  • Interesserer dig for børnekultur anno 2019

  • Kan stå foran en gruppe og fortælle/undervise

  • Er klar og tydelig i skrift og tale

 

 

Vi tilbyder dig

 

  • Et velfungerende team med 4 dygtige kollegaer

  • Et udfordrende og travlt arbejde med masser af muligheder

  • Faglig og personlig udvikling i en projektorienteret organisation

  • Et team, hvor der er plads til såvel alvor som grin og en masse skøre idéer

  • At arbejde i et nyrenoveret bibliotek med tværfaglighed og nye samarbejdspartnere

 

 

Odense Biblioteker og Borgerservice er en af Odense Kommunes store kulturinstitutioner med mere end 1.000.000 besøgende om året, og er centralbibliotek for det meste af Fyn.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

 

Arbejdstiden på begge stillinger er 37 timer om ugen, og du vil få 1-2 ugentlige aftenvagter og indgå i en weekendturnus. Den ene stilling er med tiltrædelse 1. maj 2019 eller snarest muligt. Den anden stilling er med tiltrædelse 1. juni 2019.

 

Vil du vide mere?

Vil du vide mere om stillingerne er du velkommen til at kontakte publikumschef Jens Winther Bang Petersen på 51544440, jwbp@odense.dk eller teamleder Heidi Drasbek Martinussen på 51162676, hdm@odense.dk.  

 

Det praktiske

Ansøgningsfristen er søndag, den 24. marts 2019. Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag og onsdag den 9. og 10 april 2019.

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt

Odense Bibliotekerne

Østre Stationsvej 15
5000
Odense C
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
05-03-2019
Udløber:
24-03-2019
Kviknummer:
LJA-71282054
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Bibliotek og information
Beliggenhed
Gem annonce
Lignende job
Tårnby Hovedbibliotek
Kastrup, Storkøbenhavn
Frist:
02-04-2019
Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne
Ringkøbing-Skjern, Vestjylland
Frist:
07-04-2019