I dag er der 
5
5
 ledige stillinger på bibliotekarjob
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Struer Kommune

Struer Kommune

|
Vestjylland
|
Indrykket 12-02-2021

Digitaliseringsmedarbejder for digitale arkiver, projektstilling

Intern Service i Struer Kommune søger

en medarbejder til en 2-årig projektstilling på 37 timer med start hurtigst muligt

Er du god til at skabe overblik og har sans for struktur, så er det dig vi mangler. Vores digitale arkiver skal have en overhaling. Vi skal have et komplet overblik over e-arkiveringssystemer i Struer Kommune. Du skal derfor kortlægge vores systemer og få et overblik over Struer Kommunes bevaringsværdige data. Du skal være med til at skabe Struer Kommunes bevaringsstrategi i samarbejde med arkiveringsteamet som består af en jurist og en digitaliseringskonsulent og informationssikkerhedskonsulenten. Derudover skal du være bindeleddet mellem arkiveringsteamet og de decentrale arkivansvarlige i organisationen.

Du vil blive ansat som digitaliseringsmedarbejder i Center for Intern Service med fysisk placering i Sekretariatet.

Området koordineres på tværs af koncernen, og du vil få mulighed for at samarbejde og sparre med engagerede kolleger i centrene.

Dine opgaver

Hovedopgaven er at skabe overblik over Struer Kommunes digitale arkiv. Du skal være med til at udvikle og implementere praktiske løsninger vedrørende den fremtidige digitale arkivering i kommunen.

Du vil derudover

  • være rådgiver og sparringspartner for medarbejdere i forhold til overholdelse af regler og procedurer om arkivering og KLE

  • have ansvar for indhold og udvikling af vores årshjul på digitale arkiver

  • rådgive de decentrale arkivansvarlige om KLE, kontekstdokumentation og procedurer der understøtter aflevering af digitale arkiver

  • udarbejde praktiske vejledninger i forhold til datakvalitet ved journalisering og arkivering

  • planlægge og gennemføre interne kursusaktiviteter ved behov i samarbejde med arkiveringsteamet

  • være sekretariatsfunktion for arkiveringsteamet

 

Hvem er du

Vi forventer, at du har en uddannelse eller erfaring med offentlig administration. Du er struktureret og er god til at sætte ting i system. Det er en fordel hvis du har kendskab til KLE, ESDH/journalisering og arkivering. Du er selvstændig, god til at formulere dig både mundtligt og skriftligt og formår at sikre god medinddragelse af andre relevante samarbejdspartnere. Du skal være god til at danne netværk.

Vi forventer, at du har erfaring eller kendskab til It-fagsystemer. Hvis du har erfaring med SBSYS eller andre ESDH-systemer er det en fordel.

Hvem er vi

Du ansættes i Sekretariat, Jura og Indkøb i Intern Service med fysisk placering i Sekretariatet. Vi sætter pris på en uhøjtidelig omgangstone og er kendt for et godt og uformelt arbejdsmiljø, hvor trivsel og god etik vægtes højt. Som ansat i Struer Kommune tilbydes du fleksibilitet i tilrettelæggelsen af din arbejdstid. Afhængigt af dine arbejdsopgaver kan det for eksempel omfatte hjemmearbejdsdage efter aftale. De konkrete vilkår aftales med din leder.

Er det noget for dig?

For yderligere oplysninger kan du kontakte jurist Camilla Buur Andreassen på tlf. 96 84 81 48  / mail cba@struer.dk eller centerchef i Intern Service, Carsten Esager Sørensen, på 20 63 28 15 / mail ces@struer.dk

Der er udarbejdet en projekt- og stillingsbeskrivelse for jobbet. Disse kan rekvireres hos ovenstående kontaktpersoner.

Ansøgningsfrist m.v.

Din ansøgning skal være os i hænde senest den 23. februar 2021 kl. 8.00.

Ansættelsesudvalget beslutter den samme dag hvem der indkaldes til samtaler. Samtaler afholdes den 25. februar 2021 i tidsrummet 12.30-17.00.

Stillingen er en fuldtidsstilling og lønnen aftales i henhold til overenskomst på HK området og grundløntrin 22.

Stillingen ønskes besat pr. 1. april 2021 eller snarest herefter.


Kontakt

Struer Kommune

Østergade 11
7600
Struer
Praktisk information
Oprettet:
12-02-2021
Udløber:
23-02-2021
Kviknummer:
LJA-81712154
Jobtype:
Fuldtid
Kontrakt/Projekt
Arbejdsområde:
Administration
Beliggenhed
Lignende job
Måløvhøj Skole
Ballerup, Storkøbenhavn
Frist:
11-03-2021
Region Midtjylland, Hospitalsenheden Midt
Viborg, Midtjylland
Frist:
07-03-2021