I dag er der 
5
5
 ledige stillinger på bibliotekarjob
Gem annonce
Esbjerg Kommunes Biblioteker

Esbjerg Kommunes Biblioteker

|
Syd- og Sønderjylland
|
Indrykket 18-05-2020

Biblioteksleder til Esbjerg Kommunes Biblioteker

Esbjerg Kommune søger en Biblioteksleder fra den 1. august 2020.

 

Den ideelle kandidat har stor ledelseserfaring i det offentlige system og forstår at begå sig i en politisk kontekst. Uddannelsesbaggrunden er ikke afgørende, men kærlighed for kulturområdet er et must, og et indblik i biblioteksverdenen en fordel.

 

Biblioteket har for kort tid siden gennemført en større organisationsændring og fået et nyt lederteam, som den nye Biblioteksleder kommer til at stå i spidsen for. Ledelsesteamet har et indgående kendskab til drift og udvikling af bibliotek.

 

Den nye Biblioteksleder skal kunne formulere visioner og strategier, skabe struktur og sætte retningen for udvikling og drift i de kommende år og selvfølgelig på engagerende vis formidle denne både internt i organisationen og til resten af kommunen.

 

Biblioteket er en vigtig del af kommunen og Bibliotekslederen skal derfor evne at kunne oversætte politiske målsætninger til praksis og hverdag på biblioteket. Men Bibliotekslederen skal også kunne se biblioteket som en del af en større kommunal helhed. Omdrejningspunkterne for denne opgave er Esbjerg Kommunes Kulturpolitik og Børn- & Ungepolitikken.

 

Bibliotekskulturen er meget stærk, men vi ønsker en leder som har modet til at udfordre, evnen til at tænke ud af boksen og karisma der kan samle. Du skal kunne skabe følgeskab og engagement, fløjte og tage fat, samt være samarbejds- og netværksorienteret. Og så skal du se muligheder fremfor umuligheder.

 

Vores nye Biblioteksleder skal kunne motivere en medarbejdergruppe med mange og stærke fagligheder, gå foran i at skabe en stærk social kapital, kunne uddelegere opgaver og desuden have et solidt greb om bibliotekets økonomi, herunder at kunne prioritere og træffe de nødvendige og til tider vanskelige beslutninger.

 

Esbjerg Kommunes Biblioteker består af et moderniseret Hovedbibliotek og fem lokal/-bydelsbiblioteker, samt to bydelsbiblioteker i Fanø Kommune. Biblioteket er veldrevet og arbejder netop i denne tid med implementeringen af en ny struktur, som blandt andet indebærer etableringen af en række nye såkaldte Biblioteksspots i hele kommunen.

 

Læs mere om Esbjerg Kommunes Biblioteker på www.esbjergbibliotek.dk

 

Kontaktperson

Områdechef for Kultur & Pædagogik Ulla Visbech, 20 48 50 73.

 

Overenskomst

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende aftale/overenskomst. Forventet årsløn udgør kr. 600.000 ekskl. pension. Derudover kan der eventuelt forhandles kvalifikationsløn

 

Ved ansættelse i stillingen vil børne- og straffeattest blive indhentet.

 

Alle kvalificerede uanset køn, alder og etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.

 

Ansøgningsfrist

6. juni 2020

 

Vi forventer at afholde første samtale den 10. juni 2020 og anden samtale den 18. juni 2020

 

Der vil blive gennemført test af de kandidater, der skal til 2. samtale.

 

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på Ansøg via link nederst, og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

 

 


Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt

Esbjerg Kommunes Biblioteker

Nørregade 19
6700
Esbjerg
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
18-05-2020
Udløber:
10-06-2020
Kviknummer:
LJA-80291187
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Bibliotek og information,
Ledelse
Beliggenhed
Gem annonce
Lignende job
Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne
Lyngby-Taarbæk, Storkøbenhavn
Frist:
15-06-2020
DTU
Lyngby-Taarbæk, Storkøbenhavn
Frist:
19-06-2020